Klientudtalelser

Det kan være svært for mig at forklare min passion for at hjælpe mennesker igennem livets smerte og kriser. At være psykolog er ikke blot et arbejde for mig men et stort led i at leve mit liv meningsfuldt. Derfor er det også med tårer i øjnene, at jeg her kan vise dig nogle af mine modige klienters ord om deres forløb hos mig.

” Kære Cathrine. Nu hvor mit forløb er afsluttet, vil jeg lige give udtryk for, hvor taknemmelig jeg er for at have haft et forløb ved dig. “

Du har en helt særlig evne til at få en til at føle sig helt tryg, lige fra man træder ind i dit lokale. Du er ekstremt nærværende, og er virkelig god til at huske små ting, jeg har fortalt. Det gør, at jeg har haft enormt let ved at åbne mig op, hvilket ellers har været et stort problem for mig. Med din hjælp kender jeg nu mig selv meget bedre, og du har hjulpet mig til at indse ting om mig selv, jeg enten har tvivlet på eller har haft svært ved at erkende. Dette har givet mig ro og gjort, at jeg ikke længere er så hård ved mig selv. Du har hjulpet mig til at være bedre til at acceptere og forstå de adfærdsmønstre, jeg har. Du har lært mig, at jeg selv kan styre, hvorhen mine tanker skal, og det er en lettelse, at jeg kan hjælpe mig selv, inden mine tanker løber helt løbsk. Så tak for din hjælp, for dit nærvær, for din forståelse, for din professionalisme, for dit milde væsen, for din tålmodighed, for din ærlighed og for at jeg ved, at jeg har et sted at gå hen, hvis jeg får behov. At få et forløb hos dig har været den bedste investering i mit velvære, så tak for dig!

– Kvinde, 22 år

Du skal have stor tak for din kompetente hjælp i år

 Jeg er stadig i proces, men de indsigter, som du hjalp mig til, og de konkrete metoder, som du gav mig med, har virkelig hjulpet mig. Jeg står således et andet sted end før, og føler mig bedre rustet til fremtiden.

– Mand, 51 år

Kære Cathrine. Dine ord gjorde så stor forskel for mig

Fik mig til at se at der også kan være styrke i at være en overtænker og at den egenskab ikke kun er begrænsning men også kan være en styrke. Det vil for altid huske mig på, at jeg er god nok og jeg kan være med til at bidrage til noget godt ved bare at være mig. Så Cathrine, jeg takker dig. Takker dig for at give mig mod, styrke og ro.

– Kvinde, 43 år

De metakognitive teknikker jeg fik af dig, har virkelig hjulpet mig

Og det tyder på at det forbliver sådan, både med mig selv, men også i mit forhold. Jeg er så taknemlig for alt det du har givet mig igennem vores forløb, så mange tak for det.

– Mand, 21 år

” Jeg kan varmt anbefale min psykolog Cathrine, som har været en uvurderlig støtte gennem hele mit forløb “

Fra første session har jeg følt mig tryg og godt tilpas. Hendes evne til at skabe et behageligt og professionelt rum har virkelig gjort en forskel for mig. Hun er ikke bare yderst kompetent og skarp i sine observationer, men også meget empatisk og lyttende. Jeg har mærket stor fremgang og føler mig i langt bedre balance i dag, takket være hendes støtte og vejledning. Hvis du søger en dygtig og nærværende psykolog, er Cathrine den rette at gå til.

Cathrine er en super dygtig psykolog

Hun hjalp mig, med vejledning og rådgivning, samt kom med metoder, som jeg kan bruge til at gøre min hverdag lettere i forhold til min situation. Hun er meget rar at snakke med, og man får en psykolog der virkelig lytter til en.

– Kvinde, 25 år

Det har gjort mig så meget godt at gå inde hos dig, og det er jeg dybt taknemmelig for

Livet har været en rutsjebane tur det her år, men når jeg kigger tilbage fylder det gode alligevel mere end det dårlige. Jeg er så klar til at træde ind i det nye år, da jeg føler mig stærkere end nok nogensinde før.

– Kvinde, 34 år

Jeg ønsker dig virkelig en strålende fremtid for din lille praksis

Du er et fantastisk klogt og empatisk menneske. Vi ses helt bestemt ved behov.

– Mand, 51 år

” ”…hvor Cathrine sætter fokus på angst “

Hun sagde: ”man kan gå rundt og bruge 2 måneder på at være angst for angsten, mens angstanfaldet varer 30 min.” Jeg synes, at det udpluk af et citat er så tankevækkende, og den måde at tænke på har hjulpet mig SÅ meget. Derudover er Cathrine det varmeste og ærligste menneske, jeg har mødt. Der er så meget omsorg i det menneske. Fra bunden af mit hjerte, så er hun uden tvivl den person, der har givet mig allermest i 2024. Tak for dig, og de varmeste anbefalinger herfra.

Jeg vil gerne sige tusind tak for din hjælp og støtte igennem de sidste mange måneder

Du har virkelig givet mig mange gode redskaber og viden, som har været med til at kunne klare mig igennem denne svære tid. Tak for den du er og det du gør – tak for dig!

Jeg har nu været i et forløb hos Cathrine, over 3 gange

Jeg startede med at kontakte Cathrine da jeg var endt i en blindgyde og havde brug for at finde vej ud igen. At være i et forhold fuld af manipulation og hvor den anden part har tydelige narcissistiske træk, er aldrig nemt. I dette forløb har jeg nu fået styrket min selvforståelse og fået opbygget mod til at tackle udfordringer.

Jeg vil helt klart anbefale, et forløb hos Cathrine.

– Kvinde, 32 år

Jeg har netop afsluttet mit forløb ved Cathrine

Det har været enormt givende og jeg har fået så meget ud af mine samtaler med hende. Hun skaber en enormt tryg relation, hvor man føler sig set og hørt, samtidig med at hun kan udfordre og sætte tingene i perspektiv. Jeg kom med en ret specifik problemstilling, og fra start fik jeg en masse redskaber, som jeg aldrig ville have fundet frem til uden hendes hjælp.

Kæmpe anbefaling herfra.

– Mand, 21 år

” Gennem flere måneder havde jeg gået med en stor klump i halsen og kvælningsfornemmelse når min angst tog mest til. “

Derudover panikangst som ramte mig flere gange. Fandt tilfældigt Cathrine på Instagram, og tog kontakt og fik 3 samtaler. Allerede efter 2 samtale oplevede jeg en markant forbedring, klumpen i halsen forsvandt og oplever generelt stor bedring i livskvalitet m.m. Cathrine formåede allerede under 1 samtale at spore sig ind på præcis hvad der udløste min angst, og det, og gode konkrete øvelser har gjort underværker. Er meget taknemmelig!

– Kvinde, 31 år

Du er virkelig god til at skabe den trygge relation

Du er ikke fordømmende eller nedgørende i din dialog. Jeg føler din medfølelse uden at ynke mig. Og DET er det jeg har behov for. Netop det at skabe og fornemme en relation skaber så megen tryghed for mig og derved åbner mine døre op for at turde at fortælle mine historier.

– Kvinde, 43 år

Jo flere der får øjnene op for den form for terapi du laver desto bedre!

– Mand, 21 år

Med din samtidigt professionelle, nærværende og søde facon har du vist mig, at det er nyttigt at få hjælp til at arbejde med psyken

Jeg vil også anbefale dig til andre – og har faktisk allerede gjort det ved et par lejligheder.

– Mand, 21 år

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder og modtag løbende mails med inspirerende psykologisk indhold. Din første mail indeholder mine 4 bedste råd til en god nattesøvn.