Parforhold
Når vi vælger at danne par med et andet menneske, så vælger vi også både at give og modtage noget af det dyrebareste, vi har. Vores tid. Og vi inviterer vores partner ind i vores sårbarhed, vores usikkerheder, vores fortids smerte og vores hjertekerne. Derfor gør det ekstra ondt, når vi oplever udfordringer i vores parforhold.
Hvorfor er det så svært?
Jeg oplever som oftest tre primære årsager til, at par vælger at gå i parterapi: 1. Tillidsbrud; 2. Udfordringer med kommunikation; 3. Fravær af forbundetheds- og romantiske følelser. I samlivet har vi ikke nogle steder at gemme os, når livet bliver svært, og når vores uhensigtsmæssige mønstre og forsvarsmekanismer bliver triggeret.
Ægte kærlighed er ikke en selvfølge, og den er langt fra nem. Ægte kærlighed er noget, to mennesker skaber igennem rummelighed, livslang nysgerrighed og tålmodighed, når de bliver ved med at vælge hinanden i medgang og modgang.

Hvilken terapi hjælper bedst?
I 2021 var jeg, blandt andre, forfatter til et bachelorprojekt om det langvarige parforhold, og hvorfor nogle par bliver længere sammen end andre. Terapien vil derfor blive skræddersyet til jeres unikke problemstilling med fundament af forskning om den romantiske tilknytning, kommunikation, individuelle mønstre og forsvarsmekanismer, samfundets påvirkning, forbrugerkulturen og forventninger til livet sammen.
Online eller fysisk terapi?
Online terapi
Kemien mellem dig og mig som psykolog er vigtigere end afstanden, og derfor tilbyder jeg onlinesessioner. Det gør absolut ingen forskel for terapiens kvalitet. Book en tid, og jeg vil sende dig et link til Teams senest 15 min før vores samtale.
Fysisk terapi
Mit kliniklokale er indrettet på en måde, der afspejler min personlighed. Min fineste intention er, at du skal føle dig godt tilpas, så du føler dig tryg til at dele din sårbarhed med mig. Book en tid, og jeg vil byde dig hjertelig velkommen.
Klientudtalelser
Jeg har nu været i et forløb hos Cathrine, over 3 gange
Jeg startede med at kontakte Cathrine da jeg var endt i en blindgyde og havde brug for at finde vej ud igen. At være i et forhold fuld af manipulation og hvor den anden part har tydelige narcissistiske træk, er aldrig nemt. I dette forløb har jeg nu fået styrket min selvforståelse og fået opbygget mod til at tackle udfordringer.
Jeg vil helt klart anbefale, et forløb hos Cathrine.
Jeg vil gerne sige tusind tak for din hjælp og støtte igennem de sidste mange måneder
Du har virkelig givet mig mange gode redskaber og viden, som har været med til at kunne klare mig igennem denne svære tid. Tak for den du er og det du gør – tak for dig.!
Jeg har netop afsluttet mit forløb ved Cathrine
Det har været enormt givende og jeg har fået så meget ud af mine samtaler med hende. Hun skaber en enormt tryg relation, hvor man føler sig set og hørt, samtidig med at hun kan udfordre og sætte tingene i perspektiv. Jeg kom med en ret specifik problemstilling, og fra start fik jeg en masse redskaber, som jeg aldrig ville have fundet frem til uden hendes hjælp.
Kæmpe anbefaling herfra.
HVAD GØR JEG NU?
Book en tid til fysisk eller online terapi i min psykologklinik i Aalborg
Du kan både booke en tid med fysisk fremmøde i min klinik eller en onlinesession. Jeg vil anbefale, at din første session er en opstartssamtale på 80 min., da det giver os god tid til at starte dit forløb godt op. Du er også velkommen til blot at bestille en individuel samtale på 50 min. Du kan læse mere om evt. rabatmuligheder her.

