Angst
Angstens væsen er ofte komplekst og en oplevelse, der kan gribe dybt ind i både tankerne, følelserne og kroppens reaktioner. For mange opleves angst som en ukontrollerbar proces, der bliver altovervældende. Oprindeligt (og stadig) er angst den mekanisme i vores nervesystem, der er udviklet til at beskytte os mod trusler i vores omgivelser. Men i nutidens samfund, hvor truslerne ikke længere i samme grad er fysiske, men snarere mentale eller følelsesmæssige, kan denne mekanisme blive overaktiv og fejlfortolke hverdagens udfordringer som farer. Angst bliver således en konstant overaktivering af nervesystemet, der påvirker tanker, handlinger og kropslige fornemmelser.
Er du en overtænker eller særligt sensitiv?
Så kan du opleve kropslige reaktioner, der er nært beslægtet med og kan udvikle sig til angst. Når særlig sensitivitet kombineres med tendensen til overtænkning, kan det ofte skabe en intens indre uro og mental overbelastning. Måske du reagerer stærkere på sanseindtryk og følelser end andre?
Hvis du samtidig overtænker, kan du let blive fanget i en spiral af grublerier, bekymringer og katastrofetanker. Denne kombination kan også føre til, at du føler sig ansvarlig for andres følelser og forventninger, hvilket ofte skaber et pres om at tilpasse dig og undgå konflikter. Du kan altså opleve følelsen af at være overstimuleret, hvilket kan betyde, at du har stor trang til at lade op alene.

Hvilken terapi hjælper bedst?
Metakognitiv terapi er den terapiform, der virker hurtigst og mest effektivt til angst. Her får du konkrete værktøjer til at håndtere dine følelser og tanker på en hensigtsmæssig måde, således dit nervesystem kan finde ro til at lade angsten give slip på sit greb i dig. Ydermere vil jeg vurdere, at Compassion Fokuseret terapi er en god kompagnon, da vi her vil arbejde med at mærke dine egne behov, din selvomsorg og grænsesætning.
Hvornår har jeg behov for terapi?
Der er forskellige typer af angst, fx generaliseret angst, socialangst og panikangst. Angst kan dermed komme til udtryk på forskellige måder, men forskning viser, at angst grundlæggende er en reaktion, der starter i vores sympatiske nervesystem uanset kategorien af angsten. Derfor er det også den samme terapeutiske metode, der anvendes, uanset hvilken type angst, du oplever.
Du har behov for terapi, når du oplever symptomerne;

Hjertebanken

Klump i halsen eller tyngdefornemmelse på brystet

Svedtendens

Kvalme og opkast

Sitren, indre uro og irritabilitet

Koncentrationbesvær
Online eller fysisk terapi?
Online terapi
Kemien mellem dig og mig som psykolog er vigtigere end afstanden, og derfor tilbyder jeg onlinesessioner. Det gør absolut ingen forskel for terapiens kvalitet. Book en tid, og jeg vil sende dig et link til Teams senest 15 min før vores samtale.
Fysisk terapi
Mit kliniklokale er indrettet på en måde, der afspejler min personlighed. Min fineste intention er, at du skal føle dig godt tilpas, så du føler dig tryg til at dele din sårbarhed med mig. Book en tid, og jeg vil byde dig hjertelig velkommen.
Klientudtalelser
Jeg har nu været i et forløb hos Cathrine, over 3 gange
Jeg startede med at kontakte Cathrine da jeg var endt i en blindgyde og havde brug for at finde vej ud igen. At være i et forhold fuld af manipulation og hvor den anden part har tydelige narcissistiske træk, er aldrig nemt. I dette forløb har jeg nu fået styrket min selvforståelse og fået opbygget mod til at tackle udfordringer.
Jeg vil helt klart anbefale, et forløb hos Cathrine.
Jeg vil gerne sige tusind tak for din hjælp og støtte igennem de sidste mange måneder
Du har virkelig givet mig mange gode redskaber og viden, som har været med til at kunne klare mig igennem denne svære tid. Tak for den du er og det du gør – tak for dig.!
Jeg har netop afsluttet mit forløb ved Cathrine
Det har været enormt givende og jeg har fået så meget ud af mine samtaler med hende. Hun skaber en enormt tryg relation, hvor man føler sig set og hørt, samtidig med at hun kan udfordre og sætte tingene i perspektiv. Jeg kom med en ret specifik problemstilling, og fra start fik jeg en masse redskaber, som jeg aldrig ville have fundet frem til uden hendes hjælp.
Kæmpe anbefaling herfra.
HVAD GØR JEG NU?
Book en tid til fysisk eller online terapi i min psykologklinik i Aalborg
Du kan både booke en tid med fysisk fremmøde i min klinik eller en onlinesession. Jeg vil anbefale, at din første session er en opstartssamtale på 80 min., da det giver os god tid til at starte dit forløb godt op. Du er også velkommen til blot at bestille en individuel samtale på 50 min. Du kan læse mere om evt. rabatmuligheder her.

